Mule

 

Susanne Stoltze Saltoft

Knud Hanssøn Mule 1368 - 1439, Borgmester i Odense.

 

Hans søn: Hans Knudssøn Mule 1387 - 1459, storkøbmand og rådmand i Odense.

Han bliver adlet i 1444 af Christoffer af Bayern:

 

"Christoffer, konge af Danmark etc., hertug i Bayern tildeler borgmester Hans Mule i Odense for de tjenester, han har gjort og han og hans efterkommere vil gøre Danmarks rige, ham og hans ægte efterkommere frihed og frelse som andre riddere og svend med skjold og hjelm. I skjoldet en halv hvid ulv i et rødt felt og på hjelmen en halv hvid ulv, som der her står malet, dog kongens og kronens frihed og rettighed uskadt og uforsømt på hans fri bonde og købstadgods."

 

Hans Mules adelsbrev:

 

Efter Hans Mule var endnu 4 Borgmester, en Rådmand og adskillige andre

stormænd af slægten Mule i Odense.

En af disse, Rasmus Mule 1649 - 1720 stiftede Mulernes Legatskole,

der fungerede som legatskole indtil 1968. Klik på billedet og læs historien.

 

 

 

Min relation til Mule - og Dyre.

 

Denne anetavle er behæftet med en vis usikkerhed frem til år 1627.

 

Lage Jensen Dyre ca. 1350 – 1406 på Tirsbæk ved Vejle, herremand.

 

Knud Lagesen Dyre

 

Ture Knudsen Dyre ca. 1320 Hørbygaard, Holbæk – 1385 Flakkebjerg, Slagelse, ridder.

+ ? Nielsdatter Huitfelt ca. 1276 Hørbygaard – ca. 1385

 

Alhed Turesdatter Dyre 1360 Hørbygaard – 1416 Odense

+ Knud Hanssøn Mule ca. 1368 i Odense – ca. 1439 Odense, borgmester

 

Hans Knudssøn Mule 1387 – 1459 Odense, storkøbmand, rådmand og borgmester.

+ Edele Mikkelsdatter Eskelund ca. 1395 – 1468, Odense.

 

? Hansdatter Mule ca. 1417 – 1468, Odense.

+ Eggert Arnoldssøn Satzlef ca. 1405 – 1468, Odense, væbner og rådmand.

 

? Eggertsdatter Satzlef ca. 1441 - ?

+ Niels Friis til Årslevgaard 1435 - ?, væbner.

 

Eggert Nielsen Friis 1530 Roskilde – 1616 ? væbner og rådmand i Svendborg.

+ ? Eggertdatter.

 

Eggert Nielsen Friis 1590 Tønder - ?

+ ?

 

Niels Evertsen Friis 1627 Tønder – 1682 Skjoldmose, Stenstrup, forpagter og ridefoged.

+ Maren Jensdatter Tommerup 1630 Tranderup, Ærø – 1708, Stenstrup

 

Johannes Nielsen Friis 1665 Svendborg – 1734 Svendborg, borgmester.

+ Birgitte Tønnesdatter Rosenberg 1681 Nyborg - 1758 Svendborg.

 

Marie Kirstine Johannesdatter Friis 1707 Svendborg - 1782 Svendborg.

+ Axel Madsen Hviid 1699 Skjoldmose - 1748 Glorup, forpagter.

 

Elisabeth Marie Axeldatter Hviid 1734 Svinninge - 1794 Svinninge, Svendborg.

+ Knud Lauritzen Winther 1732 Svinninge - 1792 Svinninge.

 

Marie Kirstine Knudsdatter Winther 1761 Svinninge - 1831 Ruds Vedby.

+ David Jocumsen Stoltze 1762 Rubjerggaard, Tillitze - 1823 Ruds Vedby, skytte og skovfoged.

 

Frantz Vogelius Stoltze 1803 Værløse, Kbh. - 1855 St. Taastrup, Holbæk, skovrider.

+ Johanne Marie Böchel 1805 Mølleskov - 1875 Haraldsted.

 

Cathrine Margrethe Stoltze 1846 Mølleskov - 1926 Valsølille.

+ Johan Larsen 1836 Nordenbroe, Magleby ´1883 Skjoldnæsholm, gartner.

 

Carl Vogelius Larsen 1870 Vigersted - 1959 Nørrebro, København, toldpakhuschef.

+ Anna Marie Kristensen 1885 Ravnstrup, Toxværd - ? København.

 

Kjeld Tage Stoltze Larsen 1924 Nørrebro, Kbh. - 1884 Lyndby, grosserer.

+ Birthe Saltoft Christiansen 1930 Slagelse - 2007 Svogerslev.

 

Susanne Stoltze Saltoft 1955 Holbæk.

 

Om Dyre.

 

Dyre hedder nogle af de ældste slægter i norden.

Navnet nævnes i slutningen af det 13. århundrede.

En fælles stamfader for de forskellige linier er ikke påvist.

Vindingelinien førte tilnavnet Sosaddel, Hesselballelinien Skeel og Tirsbæklinien Dyre og Lunge.

Dyrenes våben er to hvide vesselhorn i blåt og på hjelmen to hvide vesselhorn.

Det kendes fra både Sjælland og Jylland i det fjortende århundrede.

Den først kendte man er Offe Dyre, der er nævnt 1308.

Slægtens sidste mand er justitsråd Palle Dyre til Trinderup. Han blev Marie Grubbes anden ægtemand i 1673. I medgift fik Palle Dyre blandt andet Trinderup. 1691 blev de skilt ved dom. Han dør i 1707.

Kong Erik Glipping havde en kammermester ved navn Offe Dyre. Han blev uenig med kongen i en pengesag og flygtede til den svenske kong Magnus. Han deltog i drabet på kongen i Finderup Lade og blev dømt fredløs i 1287, hvorefter han flygtede til den norske kong Erik. Det er usikkert, om han tilhørte adelsslægten Dyre.