Bomand

 

Susanne Stoltze Saltoft

 

Bomand – Boe – Bo

 

Kært barn har mange navne og tidens tand æder mange bogstaver.

 

Jeg nedstammer i lige linie fra Peder Hansen Bomand født ca. 1500 og død 1556 på Helnæs.

Grunden til, at han er her blandt "kendisserne" er, at hans efterslægt er mangfoldig og aktiv: Boerne fra Helnæs.

 

Peder Hansen Bomand stammede muligvis fra Flensborg, hvor personer som Bernt Busman, Ermen Boosmn, Durdich Bokman samt Gotzik og Herman Bosman ses i Listerne over de flensborgske gildesbrødre tilbage til 1420.

Et andet forhold, der kunne tale til fordel for forbindelsen til Flensborg var, at kilderne tyder på, at Reinholdt von Heydersdorf opholdt sig i byen inden han kom til Hagenskov.

 

Eller også blev han bare kaldt Bomand = Bondemand, fordi han ejede sin egen gård?

 

Peder Bomand blev udnævnt til foged på Helnæs og byggede Langøersbo Fæstegård i 1546:

 

”1. juni 1546.Vi Chr. g.a.v.,at denne Brevviser Peder Hanssen, Slotsfoged på Hagenskovf, nu har været her hos os med et beseglet Brevaf os elsk. Jens Rotfelde, vor Mand, Tjener og Embedsmand på Hagenskovf, hvorved denne under ham al den jord på Helgenæs,som skoven er affalden, mod Landgilde af 6 ørtug Rug, 6 ørtug Byg of 1 Fj. smør, som gode mænd nu nylig have sat den til efter vor Befaling. Thi tillade vi af synderlig Gunst, at forsk. Peder Hanssen maa nyde samme Jord i sin livstid, mod at han skal opbygge en god Gaard på Hellenes og holde den ved Hævd, aarlig yde den nævnte Landgilde uden anden Redsel paa Hagenskovf, være os og vore Efterfølgere tro og Lensmanden paa Hagenskovf lydig,ej hugge skovene ydermere, end vor Lensmand lader ham udvise til hans fri , nødtørftige Ildebrand, Gjærdsel og Btgningsømmer, og at have tilsyn med, at vore skove paa Hellenes ikke forhugges i nogen måde. Cum inhib.sol. Samme Datum.V, 290 b2)”

 

På øens nordspids kendes fra 1600-tallet enestegården Bogård. Helnæs blokudskiftedes allerede i året 1769, og siden er 7 gårde flyttet ud.

 

Hans efterkommere sad på gården frem til midten af 1800-tallet.

 

Omkring 1700 flyttede Anders Nielsen Bomand gården til dens

nuværende placering, da den gamle gård var ved at blive ædt af havet,

og gården skiftede navn til Boegården. I dag kan ruinerne af den

gamle gård ses på havbunden under særlige vejrforhold.

 

Nedenstående er lånt fra Miljøministeriets folder om Helnæs:

 

Bogården

 

Der har været mennesker på Helnæs i århundreder, og det bakkede landskab Bobakkerne på Helnæs’ nordlige del, har fået navn efter Bogården, der stadig eksisterer den dag i dag.

 

Historiebøgerne fortæller, at Peder Hansen Bomand i 1546 fik en del af Hagenskov gods’ jord på den nordlige del af Helnæs i fæste.

Den 20. juni 1546 fik Bomand Kong Christian den 3.s bekræftelse af fæstemålet, og samtidig blev Bomand ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og blev udnævnt som tilsynsførende over skovene på Helnæs.

 

Peder Hansen Bomand var egentlig slotsfoged på Hagenskov gods’, der var ejet af lensmand Reinholdt von Heydersdorf. Men da lensmanden afgår ved døden i 1544 gifter enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, som dermed overtager Hagenskov. Om det var Rotfeldt, der ville af med sin slotsfoged, eller om det var Bomand selv, der ville væk, vides ikke i dag. Men faktum er, at Bomand i stedet bliver skovfoged. Peder Hansen Bomand ryddede derfor et skovareal og opførte sin gård Langørsbo, der siden skiftede navn til Bogården. Lige over for gården kan man i dag se en mindesten, som Boslægten har opsat.

 

Mindesten Boeslægten

 

Ved p-pladsen i Bobakkerne kan man studere en mindesten, der er rejst af Boesamfundet. Stenen er rejst til ære for de flittige bønder af Boeslægten. Slægten er efterkommere efter Peder Hansen Bomand, der i midten af 1500-tallet var Hagenskov Gods’ foged over Helnæs. I 1546 byggede fogeden gården Langørsbo, der senere skiftede navn til Bogården. Stenen blev fundet i 2010 nedgravet under pløjelaget lidt nord for Bogården i ageren på østsiden af vejen. Stenens riller er sandsynligvis forsøg på at kløve den med kiler. Et borehul afslører, at stenen har været forsøgt sprængt med sortkrudt. Men forsøgene mislykkes. Stenen var for stor til at fjerne fra marken med heste og stenslæde, så bonden ved Bogården valgte i stedet at grave den ned.

 

Min realtion til Bo-slægten:

 

 

Peder Hansen Bomand ca. 1500 – 1556 Helnæs

 

Søfren Pedersen Bomand 1540 Helnæs – 1570 Helnæs

+ Anne Søfrensdatter ? – 1605 Helnæs

 

Rasmus Sørensen Bomand 1565 Brydegaard – 1629 Brydegaard

+ Anna Søfrensdatter ca. 1570 - ?

 

Anne Rasmusdatter 1605 – 1658 Dreslette.

Viet 1626 i Dreslette kirke.

+ Hans Pedersen ca. 1600 Helnæs – 1646 Helnæs

 

Peder Hansen Bromand 1627 Dreslette – 1698 Dreslette.

Viet 1660 i Helnæs kirke.

+ Maren Andersdatter 1635 Dreslette – 1719 Dreslette.

 

Birthe Pedersdatter 1675 Dreslette – 1730 Dreslette.

Viet 1707 i Dreslette kirke.

+ Lauritz Hansen 1675 Brydegaard – 1727 Brydegaard.

 

Oluf Lauritzen 1718 Mullerød – 1776 Snave.

Viet 1753 i Dreslette kirke.

+ Maren Pedersdatter Mullerød – 1779 Skovsbjerggaard, Snave.

 

Birthe Olufsdatter 1706 Skovsbjerggaard, Snave – 1822 Saltofte, Kærum.

Viet 1784 i Dreslette kirke.

+ Jens Hansen 1762 Saltofte, Kærum – 1841 i Assens.

 

Hans Jensen Saltofte 1788 Saltofte, Kærum – 1835 Terslev.

Viet 1818 i Værløse, Fakse Kirke.

+ Anne jensdatter 1798 Værløse – 1875 Terslev.

 

Jens Saltofte 1825 Freerslev – 1897 Terslev.

Viet 1847 i Terslev.

+ Ane Marie Hansdatter 1825 Terslev – 1887 Terslev.

 

Ane Kirstine Jensen 1866 Terslev – 1942 Slagelse.

Viet 1888 i Terslev kirke.

+ Niels Christian Nielsen 1864 Terslev – 1896 Terslev.

 

Maren Sofie Nielsen 1888 Terslev – 1951 Sorø.

Borgerligt viet i Kbh. 1908

+ Aksel Staune 1882 Terslev – 1968

 

Ellen Oline Saltofte Hansen 1905 Slagelse, Skt. Mikkels – 1995 Holbæk, Tveje Merløse.

Viet 1927 i Slagelse, Skt. Peders.

+ Alfred Ernst Christiansen 1901 København – 1950 Holbæk, Tveje Merløse..

 

Birthe Saltoft Christiansen 1930 Slagelse, Kronborg Slotskirke – 2007 Svogerlev.

Viet 1952 Tveje Merløse Kirke.

+ Kjeld Tage Stoltze Larsen 1924 København – 1984 Lyndby.

 

Susanne Stoltze Saltoft 1955 Holbæk, Skt. Nikolai